”Den livsnødvendige samtale”.

Vi havde besøg af Herdis Hansen fra Anker Fjord Hospice. Der fortalte om arbejdet i huset, hvordan det fungerer og hvad der giver mulighed for at blive indlagt på Hospice. Der blev fortalt om husets værdier og etik, og hvor meget fred og ro betyder for patienterne og deres familier og ikke mindst at personalet havde TID til at yde omsorg.

Herdis fortalte også om den samtale som foredraget er bygget op om. Hun mente, at man skulle tale sammen om de svære ting, så som pengesager, koder til PC, banker og alt det andet der betyder noget. Det er altid rart for de efterladte, at man ved de ting.  Der kunne også være ønsker om bisættelse og arv.

Disse knap 2 timer kan ikke gengives på få linier, men det satte mange tanker i gang hos de fremmødte og Herdis er værd at lytte til.

Tak til dig.

Vi havde en pause med kaffe og kage og sluttede med at synge Fred hviler over land og by.