Ll. Malund Have, den 10.9.2019.

 

Vores første arrangement var et besøg i Ll. Malund Have. Vi kørte i bus derud og blev modtaget af Bethina og mor Stinne. Idag driver mor og datter sammen med deres ægtefæller haven. Bethina fortalte hvordan det hele var startet, med et landbrug og en lidt forsømt have. Men mor Stinne ville

gerne lave det om, og hun fik omlagt haven og plantet om. Det greb om sig, da hun fik besøg af en havearkitekt, der kom med gode ideer.  Arkitekten anbefalede Stinne om at tage til England og se haverne derovre.

 

Det gav mange gode ideer og Stinnes mand havde maskinerne fra landbruget. Sammen opbyggede de alle de mange anlæg med sten, træer og blomster. Det var jo sidst på sæsonen vi var der, men der var stadig fuld gang i blomstringen, det var meget flot. Vi har før besøgt haven i 1999, så der var store sket store forandringer. Stinne viste rundt og fortalte om det hele.

Efter rundvisningen og tid til selv at kigge, spiste vi vores medbragte mad i den hyggelig udestue.

Mor Stinne og Bethina var ikke for at sige farvel til os, for haven lukker kl. 18,00, men vi måtte blive længere.

Har skrevet til dem og sagt tak for en god oplevelse, og skulle hilse fra dem begge.

 

Vi kørte med bussen hjem og var i Ikast ca. 19.30 og det hele foregik i tørvejr.

 

En dejlig start på det nye program.