Fabriksbesøg ved OK Snacks, Ejstrupholm.

Torsdag aften samledes vi 50 Aktive Kvinder på Nicolajsens Plads og efter bilernevar fyldt op, kørte vi til Ejstrupholm. Vi blev budt velkommen af Jeppe Funch ogkollegaen Birgit. Jeppe fortalte historien om firmaet fra start og til nu. Derefter blev der uddeltkitler – huer og futter til alle, smykker og ringe skulle tages af, og hænderne blev vasket og disinficeret, derefter startede rundvisningen på fabrikken, som tog ca. 1 ½ time.

Ok Snacks blev startet i 1982 og focus var at lave verdens bedste flæskesvær. Vi så hvordan de blev produceret fra grisehuden kom ind i stykker og blev skåret op i forskellige størrelser. Processen var selvfølgelig automatiseret i et kæmpe maskineri. Vi kunne følge med og se hvordan det blev kogt og blev krydret og til sidst pakket.

Der var også produktion af chips – snacks – popkorn – peanuts i mange varianter både i form af egne mærker eller private label. Det hele forgår på fuldautomatiske maskiner med robotstyring, og der køres næsten hele tiden i treholds skift. Firmaet eksporterer til 20 forskellige lande og har ca. 80 medarbejdere i Ejstrupholm.

Det var en spændende rundvisning og Jeppe fortalte under hele turen om det vi så, flot Jeppe. 

Derefter samledes vi i kantinen, hvor vi selv havde kaffe og kage med.

En rigtig god oplevelse, hvem af os vidste, at der lå så stor en virksomhed lige uden for vores dør.

Tak for en god aften til Jeppe og Birgit som hver fik en lille gave.

Hov - glemte at fortælle at vi alle fik 2 poser chips med hjem.