Besøg på Grønhøj Kro med Morten Korch museet.

Der var afgang fra Nicolajsens Plads i egne biler 17.-4. kl. 17.15 og vi var 66 medlemmer afsted.

Ankommet til Kroen blev vi bænket i krostuerne og fik serveret dansk bøf med bløde løg og tilbehør. Desserten var citronfomage, rigtig gammeldags festmiddag.

Efter maden fortalte krofatter om kroens historie og hvordan museet om Morten Korch var opstået. Gregers spillede og underholdt med sange fra Morten Korch filmene, og dem kunne vi alle synge med på. Rigtig hyggeligt.

Derefter var der rundvisning i museet med de mange spændende ting som havde tilknytning til filmene. Vi så også det lille museem om kartoffeltyskernes historie.

Vi sluttede af med kaffe og småkager i krostuen, og turen gik hjem til Ikast, efter en dejlig hyggelig aften.