HELDAGSTUR til
Ribe, Marsk Tower og Gram slot.
Torsdag d. 15. september 2022
Vi kører med bus fra Nikolajsens plads kl. 7:30
Pris: kr. 675.-
Vi kører til Ribe, hvor en lokal guide vil fortælle om Ribes historie, der går helt tilbage til den tidlige vikingetid. Atmosfæren i
den middelalderlige bykerne kan ikke beskrives med ord. Den skal opleves. De brostensbelagte stræder, de velbevarede huse og mindepladerne fortæller hver sin del af den stolte historie. Byen er især kendt for sin domkirke, som vi skal besøge.
Domkirken havde sin første byggeperiode ca. 1150-1225 og er hermed Danmarks ældste domkirke.
Efter et hyggeligt besøg i Ribe kørers til Marsk Tower, det 25 meter høje udkigstårn, som er en enestående naturoplevelse
fra første række, med udsigt ud over marsken og Nationalpark Vadehavet.
Her vil Direktør Karsten Vang fra HB-Trapper, Snejbjerg og Schack-Trapper, Skærbæk komme og fortælle om idéen til, processen og opbygningen
af tårnet.
Vi nyder også vores sandwich her. Ved gode vejrforhold kan man se helt til Esbjerg, Sild og Rømø fra den store udsigtsplatform. Marsk Tower er handicapvenligt og det er muligt at komme til toppen af tårnet med
elevator.
Herfra køres til Gram slot, hvor vi skal have en rundvisning. Gram Slot er et slot i drift med stort økologisk landbrug og kulturelle events. Stedet er blevet forvandlet fra et slumrende Tornerose slot til et kulturelt og erhvervsmæssigt
fyrtårn i hele Sønderjylland. Efter rundvisningen køres til Jels Voldsted, som ligger i smukke omgivelser, her skal vi nyde vores eftermiddagskaffe med boller og forskellige slags kager. Efter kaffen køres mod Ikast, hvor vi forventer
at være ca. KL 18.
Med i prisen er: Busturen, kaffe/the og rundstykke, guidet rundtur i Ribe, entré Ribe Domkirke, sandwich, entré Marsk Tower, entré Gram Slot, kaffe og kagebord.
Tilmelding nødvendig senest d. 24. august her på hjemmesiden eller til
Gunhild Meldgaard tlf: 24 82 71 65.
Betaling kr. 675,- senest d. 4. september på
MobilePay nr. 790927
eller konto: 9282 – 4577680995.
Husk oplys navn, medlemsnummer og aktivitet.
################################################################################
Foredrag ved overlæge Maren Tarpgaard:
Hvad sker der når man ringer 112…?
Maren Tarpgaard er overlæge og leder af akutlægebilen i Lemvig og læge ved akutlægehelikopteren.
Hvilke ressourcer råder
præhospitalet over (ambulancer, lægebil, helikopter) og hvilke kompetencer har de?
Maren Tarpgaard vil med aftenens foredrag give os et indblik i forløbet, fra der ringes 112, og til patienten er på hospitalet.
Hvordan
er præhospitalet opbygget og hvem arbejder på vagtcentralen?
Hvem arbejder i de teams, der betjener ambulance, lægebil og helikopter?
Maren vil desuden fortælle en del omkring hverdagen på akutlægebilen og
akutlægehelikopteren, hvor hun selv arbejder – og om, hvordan hun og det øvrige team bliver sendt ud til patienterne, hvilke patienter de ser, og hvordan de tackler at agere i et miljø, der går fra kedsomhed til kaos på
10 sekunder.
Pause med kaffe og brød.
Onsdag d. 28. september 2022 kl. 19:00 i Aktivcentret, Norgesgade.
Pris kr. 100.-
Tilmelding nødvendig.
#################################################################################
BANKO-AFTEN
Kom til en hyggelig aften med masser af snak og mange gode gevinster.
Der vil være kaffe og brød.
Mandag d. 10. oktober 2022, kl. 19:00 i
Aktivcentret, Norgesgade.
Pris kr. 50.- (for 3 spilleplader og kaffe med brød)
Tilmelding nødvendig.
##################################################################################
Foredrag ved coach og psykoterapeut Kim Lerager
(tidl. blikkenslager) fra Skjern:
”Jeg måtte blive blind
for at kunne se”!
Kim fortæller om de pinsler han måtte igennem fra sin barndom op i sit voksenliv, og som bevirkede, at han blev total blind.
Efter 3 år kom Kims syn af uforklarlige årsager tilbage.
Kims nedtur var meget stor. Det samme blev opturen!
Blind og forladt blev han reddet, og så kom lyset tilbage.
Pause med kaffe og brød.
Onsdag d. 2. november 2022,
kl. 19:00 i Aktivcentret, Norgesgade.
Pris kr. 75,-
Tilmelding nødvendig.
#################################################################################
JULEINSPIRATION ved Lise fra Egeblomster, Bording:
Igen i år får vi fornøjelsen af Lise. Hun kommer og deler ud af sin kreativitet og erfaring,
Hun viser os, hvordan vi selv kan lave flotte dekorationer m.m..
Der vil være udlodning af 20 gevinster, Lise´s flotte kreationer.
Pause med kaffe og brød.
Onsdag
d. 23. november 2022, kl. 19:00 i Aktivcentret, Norgesgade.
Pris kr. 100,-
Tilmelding nødvendig.
#################################################################################
JULEFROKOST
Glæd jer til årets julefrokost i Aktive Kvinder.
Der skal julehygges…
Vi skal spise, skåle, synge, lege pakkeleg og meget mere…..
Onsdag
d. 7. december 2022 kl. 18:00
i Aktivcentret, Norgesgade.
Pris
kr. 250,- Øl, vand og vin kan købes.
Tilmelding nødvendig senest d. 24. november.
DU SKAL MEDBRINGE en indpakket gave til 50 kr.
(En gave, som du selv ville ønske at få!!!!)
######################################################################