Resumé af Busturen til Thy d. 21.09.2023

 

39 Aktive Kvinder steg på bussen i Ikast, torsdag morgen kl. 8.25. Det var Sørens Rejser, som havde tilrettelagt vores udflugt til Thy. Vi havde Søren Stahl som chauffør, så det var en behagelig og rolig tur, hele dagen. Kursen blev sat mod Skive, hvor vi ved Marinaen nød et rundstykke, kaffe og en lille dram.

Derefter kørte vi til Oddense, hvor vi besøgte MAKVÆRKET. Det er et meget spændende sted, hvor mange frivillige producerer mange skønne ting, bl.a. i læder. Det er frivillige som driver stedet, og overskuddet går til Børnecancerfonden. I år forventer de at sende 1.000.000 kr. afsted til fonden. Det gjorde de også sidste år. Meget flot.
Vi fik handlet en del. bl.a. puder, tasker, forklæder, grydelapper m.m.. Vi hjalp lidt til overskuddet!

Turen gik videre over Sallingsundbroen, op over Mors over Vildsundbroen til Thy, hvor vi gjorde holdt ved Østerild, Det Nationale Testcenter for Vindmøller. Her fik vi en fornemmelse af størrelsen på vindmøllerne på testcenteret, vingerne er 100 meter lange. På jorden lå en møllevinge, som var 65 meter lang. Wauh… godt man ikke er montør på de kæmper….
Derefter kørte vi videre forbi Thylejren i Frøstrup, men vi kunne ikke se noget på grund af høje træer.
Bussen stoppede ved Vesløs Kro, hvor ”krofatter” stod ude og tog i mod os.
Her fik vi serveret hjemmelavet hønsesalat med ananas, derefter svinekam med stegte rodfrugter, kartofler, agurkesalat og brun sovs. Det smagte dejligt og alle var godt mætte, da turen gik videre til Lidl Strand, hvor vi kunne handle i det Lille Røgeri. Der var mange, som købte fisk med hjem. Nogle valgte at gå til havnen / stranden, mens andre kørte med bussen. Ved Havnen lå en lille butik, hvor Viola bl.a. solgte lyngkranse, hjerter m.m.. Hyggelig og inspirerende lille butik.
Men så kom regnen, det styrtede ned… (Ellers havde vi haft godt vejr, med lidt regn mens vi kørte)
Busturen fortsatte til Vejlerne, Fuglereservat. Men på grund af regnen, så vi ikke mange fugle. Vi så bl.a. nogle traner.
Så blev det tid til eftermiddagskaffe og lagkage, så bussen kørte igen til Vesløs Kro. Og wauh… sikke en lækker lagkage J
Dagen går hurtigt, når man hygger sig og pludselig var det tid at vende retur til Ikast. Vi kørte over Aggersundbroen, forbi Trend og videre mod Ikast.
Det var en flot tur, med smuk natur.
Vi landede i Ikast kl. 18:10.

Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi blev beriget med Sørens viden og fakta om diverse ting, som vi kørte forbi. Dejlig dag.