Virksomhedsbesøg hos JBS Textile Group A/S Herning.
Torsdag d. 19. september 2024 besøgte 75 Aktive Kvinder JBS.
Vi blev budt velkommen af direktør Michael Alstrup og hans sekretær Annebeth Lodahl.
Aftenen startede med buffet; frisk frugt, kage, chokolade, hvidvin og kaffe. Mens dette blev nydt, ved de lange borde, fortalte Michael om virksomheden og dens historie. Der blev vist Powerpoint og små videoklip.
JBS Textile Group er en familie ejet virksomhed stiftet i 1939 af Jens Bjerg Sørensen. JBS er kendt som Skandinaviens største undertøjsleverandør. Undertøj er absolut stadig et specialeområde, men produktpaletten er kraftigt udvidet med andre typer tekstiler og nye forretningsområder, og kort sagt, så laver vi det meste – til de fleste.
I dag har vi ikke mindre end 20 egne brands, som alle er forskellige og har sin særlige målgruppe. Nogle brands har vi bygget op sammen med celebrities, hvor vi udvikler, producerer og sælger kollektionerne i de kendtes navne.
I samarbejde med storaftagere udvikler og producerer vi Privat Label-kollektioner. Det betyder, at vi samlet set sender mere end 100.000 produkter ud fra vores lager dagligt, til såvel special- og detailhandlen som til stormagasiner, kædebutikker, discountbutikker, super- og hypermarkeder fordelt i mere end 50 lande. Produkterne spænder fra undertøj, strømper og strømpebukser til skjorter, bukser, jakker, sko, huer og handsker – og en masse andet.
Efter ca. 1 times interessant fortælling gik vi en tur rundt på virksomheden, hvor vi så lager, showrooms, kontorer med mere, som er på adressen. Der er også lager andre steder i byen. Virksomheden har produktion i Ukraine og Litauen.
I Herning er 150 medarbejdere ansat, og i alt er der ansat ca. 600 medarbejdere i koncernen.
Som det seneste brand, så har JBS overtaget LEGO Børnetøj, her i 2024.
En interessant aften.
Det er altid spændende at komme inder for murene af de bygninger, som man tit kører forbi.
JBS har deres egen netbutik, hvor man kan handle hjemmefra:
INTIMO.dk
Onsdag d. 2. oktober 2024
Foredragsaften ved Vibeke Grønskov
FRIVILLIGCENTER IKAST-BRANDE
38 Aktive Kvinder var forsamlet i Aktivcenteret i Norgesgade.
Vi startede aftenen med at synge ”Barndommens land.”
Derefter fik Vibeke Grønskov ordet.
Vibeke fortalte om Frivilligcenteret, som har til huse i Møllegade 16, om hvordan det er opstået i Ikast-Brande Kommune. I Danmark findes der 70 frivilligcentre rundt omkring i landet. Frivilligcentrenes indsatser varierer fra by til by, men fælles for alle frivilligcentre er, at de er selvstændige instanser, som yder konsulentbistand for de frivillige i lokalmiljøet.
Vibeke er ansat som daglig leder af Frivilligcenteret Ikast-Brande.
Centeret har en bestyrelse på 7 personer.
I frivilligcenteret finder du
Det var en interessant aften, hvor Vibeke kom omkring mange ting.
I kaffepausen fik vi muffins.
Vi sluttede aftenen med t synge ”Nu er jord og himmel stille”
En hyggelig aften, hvor der også var tid til snak....