Foredrag med konsulinde Henny Sidelmann, den 18.3.24

 

Kun 33 kvinder + bestyrelsen havde vist interesse, men de der kom, havde en virkelig hyggelig aften.

Flere har efterfølgende udtalt, at det er noget af det bedste, vi har lavet.

Aftenen startede som vanligt med en sang – meget passende for årstiden: Når vinteren ringer i grøft og i grav.

 

Henny Sidelmann tog over. Hun gav os et godt indblik i Litauens historie frem til nutiden og fortalte om det store arbejde hun gør med at formidle viden, styrke erhvervsvirksomheder og

hjælpe herboende litauere. Henny dækker Ringkøbing Amt.

Hvis nogen havde fået lyst til mere viden, anbefalede hun et par bøger: Ruta Sepetys: Glimt af håb og Åge Meyer Benedictsen: Mellem verden og Videvang.

En konsul/konsulinde skal godkendes af PET. Og Henny er udnævnt af Dronningen.

Det var lidt problematisk med hendes udnævnelse, da Trump var vigtigere end Henny.

Man er konsul for en 4-årig periode, men kan søge om forlængelse – dette har Henny gjort og

hun er blevet forlænget – godt gået af en årgang 49.

 

Hennys mand Ole Hougaard Sørensen var med og han havde medbragt fine kunstværker af litauiske kunstnere – smykker, tørklæder, sjaler og lerting mm. Der var flere blandt tilhørerne, som ikke kunne stå for de fine ting.                                                                                       

 

I pausen fik vi franskbrødssnitter med pålæg.

Efter at Jytte havde afsluttet med praktiske informationer sang vi: Storken sidder på bondens tag.